Lyt til Phoenix på Soundvenue High 5
- Soundvenue
- 9. marts 2009, 10:29
Det er ikke massive ændringer der præger dennes uges Soundvenue High 5. The Whitest Boy Alive og Mikael Simpson har byttet plads, og Erlend Øye og discodrengene topper nu listen foran den albumaktuelle dansker. Oh No Ono har bevaret sidste uges tredjeplads og bliver forfulgt af listens eneste nye tilføjelse When Saints Go Machine. Beirut runder endnu engang listen af på en femteplads.
Blandt denne uges contenders finder du blandt andre de feststemte franskmænd fra Phoenix, der med nummeret '1901' leverer dansevenlig og iørefaldende guitarpop. Og så kan du lægge ører til den funky synth-popper 'This Rhytm' fra The Filthy Dukes, som har Sam Eastgate fra Late of the Pier med som gæst. Derudover er der nyt fra Jong Pang i form af den storslåede pophymne 'Liar Liar', mens Heartless Bastards med 'The Mountain' står for bluesrock med garage-elementer. Feltet rundes af med danske Little Yells Alot og den Nirvana-klingende rocksag 'Gills'.
Benyt dine tre stemmer og deltag automatisk i lodtrækningen om cd'er fra High 5-kunstnerne. Denne uges albumvindere er Jimmi Lind fra Middelfart og Maria Tyrychtrova Nielsen fra Lyngby.
Lyt og stem på Soundvenue High 5 HER.
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop
Anmeldelser
Live-anmeldelser