Jenny Lewis og The Ting Tings til Beatday
Beatday fortsætter den musikalske oprustning til sommerens festival i Valyparken. Det må være konklusionen, efter at amerikanske Jenny Lewis og The Ting Tings (billedet) netop er blevet tilføjet sommerens plakat, der i forvejen rummer navne som Band of Horses, Arctic Monkeys, Lykke Li, Mew og Oh No Ono.
The Ting Tings brød stort igennem hitsinglerne 'Great DJ' og 'That's Not My Name' fra det dansable debutalbum 'We Started Nothing', der under overskriften 'Provokerende catchy' scorede fire stjerner her på siderne.
Jenny Lewis udsendte ligeledes nyt album med titlen 'Acid Tongue' sidste år. I den anledning gav hun i oktober måned en udsolgt koncert på Lille Vega, som vores udsendte belønnede med fem stjerner og følgende kærlighedserklæring: »Jenny Lewis, hun kunne ikke holde op med at smile, og det kunne vi sådan set heller ikke«.
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop