MSTRKRFT til Danmark
Svært ved at udtale MSTRKRFT? Indsæt tre vokaler og du har duoens navn i daglig tale – Masterkraft. Den information er især aktuel, hvis man er typen, der til koncerter ynder at råbe kunstnerens navn i en uendelighed. Electropunkerne fra MSTRKRFT giver nemlig koncert i Danmark, når de to canadiske drenge den 31. maj indtager Rust.
Som vi skrev tilbage i december, udgiver MSTRKRFT, der består af Jesse F. Keeler fra hedengangne Death From Above 1979 og produceren AL-P, den 17. marts deres andet album 'Fist of God', der blandt andre har Ghostface Killah fra Wu-tang Clan og John Legend med som gæster.
Duoen første fuldlængde 'The Looks' udkom i 2007, et album bestående af otte hårdtslående elektroniske udladninger. Her på siderne modtog det album fire stjerner, mens vores anmelder beskrev musikken som »punk, lidt disco, lidt glam-attitude indsat i en beatorienteret skabelon, hvor følelser og detaljer er en by i Rusland«.
Føj koncerten til din kalender HER.
MSTRKRFT
Søndag den 31. maj
Rust, København N
Pris: 60 kroner
Anmeldelser
Live-anmeldelser