Satyricon og Skambankt til Roskilde

  • Print

Da Roskilde Festival igår tilføjede nye navne til årets program, lovede festivalen samtidig lidt kryptisk, at der senere på ugen ville komme flere norske navne.

Det løfte har den nu levet op til, for de to guitarglade grupper Satyricon og Skambankt optræder nu på bandoversigten på festivalens officielle hjemmeside.

Skambankt er centreret omkring sanger og guitarist Ted Winters (billedet), der også bestyrer den seksstrengede i Kaizers Orchestra. I det hårdtslående sideprojektet er der dog skruet ned for Balkan- og Tom Waits-inspirationen og op for urklassiske rockkneb a la AC/DC og Motörhead.

Med tilføjelsen af Satyricon får de allerede veltilpasse metal-fans endnu en tungt trækkende trækplaster. Duoen, der har eksisteret i 15 år, huserer nemlig på den sangsomspundne norske black metal-scene.

Samtidig har Roskilde Festival følgende besked: »Fans af pop og hiphop skal dog ikke fortvivle over alt denne tråd. Både fredag og lørdag kommer til at byde på helt anderledes klange, rim og rytmer«.

Hvad synes du om de senest tilføjede Roskilde-navne? Giv din mening tilkende i kommentarfunktionen nedenfor.



  
 
Kommentarer
Robert Larsen

Stram ballerne, Roskilde! Det begynder snart at blive pinligt. Nogen der vil med til Skive Beach Party i stedet?

martin Schøber

Skambankt er da klart godkendt, men udover det er lidt tyndt for den del af publikum som ikke har lyst til konstante nakkesmerter.
Ser frem til Fredag, Lørdag, som byder på "byde på helt anderledes klange, rim og rytmer"

Jesper Fuglevig

Glæder mig bare til de kommer med lidt hip hop, reggae og elektroniske navne.

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag