Første navne til Beatday 09 offentliggjort

  • Print

Så er det kommet endnu en god grund til at glæde sig til sommer. For udover sol og stigende varmegrader er det lige blevet afsløret, at den københavnske festival Beatday i år bliver gæstet af en håndfuld yderst prominente navne. Nærmere bestemt drejer det sig ifølge P3 om Arctic Monkeys, Band of Horses, Basement Jaxx, Mew og Oh No Ono.

Dermed får publikum mulighed for i stor stil at opleve nye numre, for både Arctic Monkeys og Mew er aktuelt i gang med at indspille nye album, mens Oh No Ono allerede den 20. april udsender deres andet studiealbum 'Eggs', hvorfra singlen 'Internet Warrior' i denne uge er contender på Soundvenue High 5.

Beatday 09 bliver den tredje udgave af festivalen, der i år bliver afholdt fra den 14. - 15. august. I debutåret 2007 blev Beatday afviklet på Charlottenlund Fort, mens det sidste år løb af stablen på Docken i Københavns Nordhavn. I år er arrangementet dog flyttet til Valbyparken.



  
Eksterne links
 
Kommentarer
Pernille Jensen

Sagde de ikke i radioen at det ville blive i Valbyparken i år? Anyway, sejt nok program. Gad vide om der bliver en "indie-dag" og en "P4-dag" lissom sidste år...

Jesper Fuglevig

Ved bare at jeg glæder mig til hele arrangementet, specielt Basement Jaxx, det blir sgu skønt at høre dem igen :-)

Thomas Fænø Mondrup

Super line-up, helt vild! Nyt fra Mew, KAN jo ikke gå galt!! Håber dog stadig at de får lyst til at komme forbi sommerens Roskilde også - Mew og ALLE de andre!! Hmm......!

Peter Sørensen

Til Pernille: Nej, der bliver ikke to forskellige dage ala sidste år, begge dage bliver dét du kalder "indie" (eller P3/Soundvenue om du vil).
Og husk: Der er stadig 11 bands der endnu ikke er offentliggjort, det bliver et fantastisk program.

Jesper Fuglevig

Uhmm Soundvenue dage lyder ikke dårligt Peter.... 11 navne endnu - I er da i rent gavehumør overfor os :-)

Anders Büchert

Det er fandme en god start.. man kan vel godt forvente nyt fra både Band Of Horses, Mew og Arctic Monkeys før Beatday??

Thomas Fænø Mondrup

Arctic Monkeys udgiver til "sommer", hvilket jo er et lidt vidt begreb.. Mew udgiver efter sigende til juni!!! Mener endnu ikke at Band of Horses har nævnt nogle release-datoer...

Peter Sørensen

Vi mener ikke der når at komme nyt fra Band Of Horses så her er det jo godt at de i forvejen har så mange gode sange at trække på.

Anders Büchert

Ok. Men det ville nu være rart at høre noget nyt siden den fremragende Cease To Begin.. :)

Mon ikke der kommer nye numre fra the monkeys uanset om albummet er udgivet eller ej..

Ella Sangild

Det tegner jo til at blive et par fremragende dage. Glæder mig til det:)

Sofie Hougaard Nielsen

Jaaa, hvor er det alt for sejt de allerede har så mange gode! Beatday fører pt. så meget over Roskilde på sejhed-barometer :o)

Anders Cold

Enig i at det er ok sejt af et Beatday-program. Men det er jo ikke ligefrem nye navne, men snarere "tried-and-true" topnavne. Så før man siger at Beatday "fører" over Roskilde, så skulle man måske nævne at alle de Beatday-navne har spillet på Roskilde indenfor de sidste 3 år. Ergo – det ville være dumt af Roskilde at præsentere "mere af det samme".

Men indrømmet, Roskilde skal se at få noget fylde på programmet efterhånden...

Philip Sacht

i kan jo alle gå ind på roskildefestivalens hjemmeside og stemme på jeres ide til "fylde" på programmet, i stedet for bare at whine ^^

Anders Cold

Phillip, det kan man ikke længere. Bandønske-dimmeren er lukket igen.

Thomas Fænø Mondrup

Anders: Hvem siger BeatDay SKAL være nye navne?? Ikke nye navne nej, men aktuelle bands med kommende udgivelser.. Plus, vil da mene at headliners som Coldplay og Slipknot i høj grad er "mere af det samme"....! Ved godt at de (forhåbentlig) nok skal diske op med mere interessant stof.. Desuden, Mew har ikke spillet på Roskilde siden 2004;)

Thomas Fænø Mondrup

.....Sorry.... 2005!!:/

Anders Cold

Thomas: Det var sådan set heller ikke ment som en kritik af Beatday. Mere en tillidserklæring til Roskilde, som nok skal komme efter det.

Thomas Fænø Mondrup

Helt enig..

Niels Krarup

haha ja pt. så vil jeg hellere på Beatday end Roskilde, men mon ikke det snart ændrer sig.

Signe Christiansen

Er der nogen der ved hvornår salg af billetter starter? :)

Anders Cold

2. marts afaik.

Nanna

Hej..
Jeg ligger inde med 2 beatday billetter til begge dage, og jeg har fundet ud ad at jeg kun kan den sidste dag, så jeg vil høre om der er nogen der vil købe en eller dem begge to for 700 kr. pr. billet?
Skriv til mig hvis i er interesserede.. Min mail er nannabanana6@hotmail.com

For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye danske navne 10/01
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01