Silver Jews siger stop
Efter at have svunget taktstokken i det foranderlige band Silver Jews i 19 år, må man sige, at ankermand David Bearman har aftjent sin værnepligt i amerikansk indierock. Det føler han angiveligt også selv og har derfor valgt at opløse gruppen.
Silver Jews blev oprindeligt dannet af de tre venner David Berman, Bob Nastanovich og Stephen Malkmus (der også har slået sine folder i kultbandet Pavement) tilbage i 1989 som en fritidshobby. Og man må sige, det sidenhen har udviklet sig. Seks album blev det til i alt for gruppen. Berman udtaler sig om stoppet, at »jeg tror, jeg bevæger mig over i en anden retning«, og bringer selv muligheden for at blive tekstforfatter på banen. Og med tanker på han tidligere har udgivet den anmelderroste digtsamling 'Actual Air', kunne noget tyde på et karriereskifte.
Sidst vi hørte fra Silver Jews var i sommers, hvor de udgav 'Lookout Mountain, Lookout Sea'. Vores anmelder gav det fire stjerner og skrev om albummet, at »livet anskues på hovedet, og der opfindes og gives stemme til karakterer, der udfolder et underfundigt og ofte humoristisk livssyn«.
Nyheder
Features
Top Tracks