Metronomy til Rust
Rust fejrer forårets komme med stil. Og hvis du ikke har nogen planer torsdag den 5. marts, så bør du aflægge Nørrebro-spillestedet et besøg. Her er der nemlig tredobbelt koncert, hvor hovednavnet Metronomy, bliver bakket op af landsmændene fra Sky Larkin og Johnny Foreigner, hvilket fuldbyrder en komplet britisk aften.
Selvom Metronomy er mest kendt for sine remix af musikalske mastodonter som Klaxons, Franz Ferdinand og Justice, har de også udgivet to forholdsvis populære album. Debuten kom i 2006 og bærer den humoristiske titel 'Pip Paine (Pay the £5000 You Owe)', og sidste år fulgte de op med 'Nights Out'.
Da 'Nights Out' udkom anerkendte vores anmelder englændernes talent for at skabe melodier, men han kom dog aldrig helt op at ringe og gav derfor tre stjerner. Samtidig skrev han, at »der kan være langt mellem guldet på 'Night's Out', men produktionerne er innovative og hele tiden spektakulære«.
Tilmeld dig koncerten i vores kalender HER.
Metronomy + Sky Larkin + Johnny Foreigner
Torsdag den 5. marts
Rust, København N
Pris: 60 kr.