Abe Vigoda på vej med ny ep
Som vi tidligere har omtalt, er det ikke småting, der sker omkring det alternative spillested The Smell i Los Angeles. Den ulmende musikundergrund på den amerikanske vestkyst har udover No Age, Health og Mika Miko blandt andet affødt bandet Abe Vigoda. Med deres potpourri af punk, grunge og indierock er de ikke til at overse, og den 16. februar udgiver de ep’en 'Reviver'.
Og bandnavnet? Jo, den er god nok. Det er taget fra skuespilleren, der blandt andet har været med i 'Godfather'. Valget af netop dette navn var rimelig spontant og blev foretaget, da medlemmerne var 15-16 år. Og som forsanger og guitarist Juan Velazquez udtaler i Soundvenue #25, så er det for sent at skifte navnet ud, »fordi folk kender os under det«.
Det er ikke engang et halvt år siden, vi sidst hørte noget til Abe Vigoda. Her udgav de albummet 'Skeleton', som fik en ganske hæderlig modtagelse her på siderne. Fire stjerner blev det til fra vores bedømmer, der desuden også skrev, at »selvom albummet er utilgængeligt og et af den slags, der vil kunne give din mor et øjeblikkeligt migræneanfald, må man alligevel tage hatten af for bandets fuldstændig kompromisløse tilgang«.
'Reviver'
1.Don't Lie
2. House
3. Endless Sleeper
4. Wild Heart
5. The Reaper
Anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop
Anmeldelser
Live-anmeldelser