The Prodigy til København
Som vi tidligere har afsløret her på siderne er The Prodigy klar med nyt album betitlet 'Invaders Must Die' den 2. marts. Og nu har danske fans af briternes fusion af smældende big beat og flænsende guitarakkorder endnu mere at se frem til. To dage før releasen, nærmere bestemt den 28. februar, giver gruppen nemlig koncert i Den Grå Hal på Christiania.
The Prodigy albumdebuterede i 1992 med 'Experience', der af mange betragtes en milepæl inden for britisk elektronisk musik. Det blev fulgt op af 'Music for the Jilted Generation' (1994), der gik nr. et på den engelske albumhitliste, og 'The Fat of the Land' fra 1997, der gentog den hjemlige topplacering ligesom den gik til tops i en række udenlandske lande her iblandt USA. Siden blev der både længere mellem albummene og de musikalske snapse, men den 2. marts er The Prodigy altså klar til at forsøge at genvinde det tabte terræn.
Billetsalget til koncerten er allerede i gang på Billetnet.dk.
Tilmeld dig til koncerten i vores kalender HER.
The Prodigy
Lørdag den 28. februar
Den Grå Hal, København
Pris: 375 kroner
Anmeldelser
Live-anmeldelser