Nyt fra Jacob Faurholt til februar

  • Print

I al stilfærdighed har Jacob Faurholt de seneste år slået sit navn fast som en af Danmarks fineste sadcore-sangskrivere. Og er du faldet for århusianeren, så kan du godt begynde at glæde dig. Den 16. februar udsender han nemlig sit tredje studiealbum, der bærer titlen 'Are You in the Mood for Love?'.

Faurholt debuterede i 2005 sammen med backingbandet Sweetie Pie Wilbur med albummet 'Queen of Hope', der sidste år blev efterfulgt af 'Hurrah Hurrah', udsendt under eget navn. Det kommende udspil byder på flere neddæmpede lo-fi-sange. Som kvalitetskontrol har Faurholt hyret amerikaneren Jason Ward, der blandt andet har arbejdet med Arcade Fire og Lambchop, til at masterere.

Kan Jacob Faurholt holde niveauet fra 'Hurrah Hurrah', er der noget at se frem til. Albummet scorede fire stjerner hos vores anmelder, der slog fast, at Faurholt »stadig (er) et imponerende bekendtskab, der rider tristessen og sadcoren til det yderste, men altid formår at undgå den faretruende ynkelighed«.



  
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02