Cat Power som Levi's-frontfigur
Hvordan fornyer et brand som Levi's sin moderne profil, mens de på samme tid bibeholder retro-looket? Jo, man vælger en af tidens sejeste kvindelige musikere, giver hende et par jeans på og viser hende frem over hele verden. Derfor har Levi’s nu kastet sig over indie-dronningen Cat Power, der skal agere blikfang for tøjmærkets forårs- og sommerkollektion næste år.
Om valget siger stylist Sarah Richardson: »Cat Power har en unik og individuel stil. Det handler om ubesværet coolness med en rock’n’roll-kant«. Og med inspiration fra legendariske kvindelige rockmusikere som Patti Smith og Chrissie Hynde, skal den forestående kampagne fra Levi's nok ramme lige i hjerterne på utallige teenage-tøser.
Sidst Cat Power gav lyd fra sig var i starten af året, hvor hun udgav coveralbummet 'Jukebox', som i den grad begejstrede vores anmelder. Han kvitterede med fem stjerner og skrev således: »Overordnet drages øret af albummets mørke, sugende og uhyre stemningsfulde sydstatsblues, og af måden hvorpå de ydes med- og modspil af Marshalls vokal, som med sin halvdistræte soul-klang er såvel sart som stærk«.
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop