Kom til 24 timers festival med Yoyooyoy
- Thomas Jorsal
- 28. november 2008, 11:14
Hvis du har lyst til at slå din indre kunstner løs, har du muligheden på lørdag den 29. november. Denne dato har kunstnergruppen Yoyooyoy stablet arrangementet The Big Fry Up på benene, hvor man i samspil med kendte musikere har mulighed for at tage del i en 24 timers 'transformationsfestival'.
Herlighederne starter kl. 10 og slutter samme tidspunkt dagen efter. Arrangementet byder på en lang række live-optrædener med nykomponeret og improviseret musik. Blandt de optrædende er det værd at nævne navne som Cæcilie Trier (Le Fiasko og Choir of Young Believers), Sofus Fosberg, Niels Grøndahl (Under Byen), Rumpistol og Karsten Plumf.
Udover de mange koncerter byder bagmændene fra Yoyooyoy også på interaktiv køkkeninstallation, byggende billedkunstnere, morgengymnastik med mere.
The Big Fry Up
Lørdag den 29. november
Dorotheavej 61, København NV
Pris: 50 kr
Anmeldelser
Live-anmeldelser