- Thomas Jorsal
- 26. november 2008, 16:29
Hvis du er vild med de lange nætter i Københavns natteliv, har Vega Natklub nu stablet et arrangement på benene, der uden tvivl vil lokke de fleste af nattens hærdede sjæle til. Den 9. januar disker den populære natklub på Vesterbro nemlig op med et lineup af de allerbedste danske dj's plus den tyrkisk/engelske verdensstjerne Erol Alkan.
Den London-baserede dj og producer begyndte sin karriere som promotor og resident dj på natklubben Trash. Men det er hans remixes af utallige verdensstjerner, der har gjort ham kendt. Af de største navne han har haft under behandling kan nævnes Klaxons, Bloc Party, Kylie Minogue, Mylo, Hot Chip og Interpol.
Erol Alkan bakkes på aftenen op af et væld af danske dj's. Den samlede liste tæller Trentemøller, Kjell Tolstrup, Kasper Bjørke, Tomboy, Djuna Barnes, DJ Noize, DJ Schack og Fredski.
Vega Natklub præsenterer Erol Alkan
Fredag den 9. januar
Vega, København V
Pris: Ikke oplyst