Nyt album fra Kaizers Orchestra-sideprojekt

  • Thomas Jorsal
  • 13. november 2008, 17:29
  • Print

Til dem, der synes, medlemmerne fra Kaizers Orchestra er langt sejere, når de smadrer løs i bedste punkrock-stil i sideprojektet Skambankt, er der godt nyt. Sidstnævnte gruppe har netop offentliggjort, at de har lagt sidste hånd på deres kommende udspil 'Hardt Regn', der efter planen er ude den 26. januar.

Skambankt er efterhånden et erfarent band og har siden sin opstandelse i 1994 spillet i det meste af Norden, blandt andet på Roskilde Festivalen i 2005. Opfølgeren til sidste års 'Eliksir' skulle ifølge bandets eget udsagn være en del hårdere end de tidligere album: »Dave Collins (vores producer, red.) skal få pladen til at lyde endnu højere end Metallica«, skriver de på deres Myspace-side.

Sidst man hørte noget fra de larmende nordmænd var sidste år, hvor vores anmelder gav 'Eliksir' tre stjerner og karakteriserede albummet som »en hårfin balancering mellem det testetoronfyldte, primale og det banale«.



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag