Islands til Danmark

  • Thomas Jorsal
  • 10. november 2008, 14:12
  • Print

Rækken af små canadiske indie-sensationer er lang, og et af de mere interessante bekendtskaber i den bølge har været Islands. Nu kan danske koncertgængere se frem til at opleve gruppen i Danmark: Vega er destinationen, når den canadiske sekstet for første gang kommer til landet den 10. februar næste år.

De kreative hjerner bag Islands, Nicolas Thorburn og Jamie Thompson, har tidligere været med i bandet The Unicorns, men koncentrerer sig nu fuldt ud om Islands. Der gik ikke lang tid fra Unicorns gik i opløsning i 2005, til de to ekvilibrister havde dannet Islands. Og et af deres første gigs var en opvarmningskoncert for ikonet Beck til Pop Montreal-festivalen samme år. Siden er det blevet til to album, hvor debuten 'Return to the Sea' udkom i 2006. Den blev fulgt op med 'Arm's Way' tidligere i år.

Vores anmelder gav 'Arm's Way' fire stjerner sammen med følgende karakteristik: »Genrerne zigzagger ind og ud mellem hinanden på ryggen af violiner, basklarinetter og westernguitarer, mens Nick Diamonds desperate sang og bjæffen fletter sig ind og efterlader et farvestrålende indtryk«.

Islands
Lille Vega, København
Torsdag den 10. februar
Pris: 125 kr. + gebyr



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag