Patti Smith spiller og præsenterer dvd under CPH:DOX

  • Kristian Keller
  • 17. oktober 2008, 15:23
  • Print

Fans får mulighed for en ordentlig dosis Patti Smith den 15. november. For som krøllen på halen af årets CPH:DOX spiller Smith en intimkoncert på Gasværket, ligesom Steven Siebrings poetiske filmportræt af den legendariske musiker 'Dream of Life' får danmarkspremiere under festivalen. Og den 15. november er det Siebring selv, der præsenterer sin film.

Sidst Smith var i Danmark var i juni sidste år, hvor hun spillede i Den Grå Hal. Ved den lejlighed uddelte vores anmelder fire ud af seks stjerner og mente blandt andet, at »Smith har en af de mest fabelagtige, dystre og punkede stemmer i rockhistorien, og hun kan som ingen anden æde sig grisk ind på egne og andres klassikere, og brække dem op og spytte dem ud på ny«.

Siebrings 'Dream of Life' er allerede blevet vist ved en del udenlandske filmfestivaller og vandt blandt andet 'Excellence in Cinematography Award: Documentary' ved årets 2008 Sundance Film Festival.

CPH:DOX præsenterer Patti Smith i samarbejde med kulturbureauet artFREQ. Læs mere om det i programmet, der launches digitalt i aften klokken 23.59 på cphdox.dk.

Patti Smith
15. november kl. 21
Gasværket
Nyborggade 17
2100 Kbh Ø
Entre: 200 - 375 kr.
Billetsalget er i gang via Billetnet.dk.



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag