Blue Foundation spiller fem eksklusive intimkoncerter
- Michael Gaunt
- 31. marts 2008, 13:54
Men en kapacitet på kun 150 siddende publikummer er der lagt i ovnen til nogle særdeles intime og eksklusive koncertoplevelser, når det danske band Blue Foundation til maj indtager den lille biograf Byens Lys på Christiania.
»Vi har uden tvivl selv fået mange af vores største musikoplevelser på små musiksteder og klubber - ofte har der ikke været mere end 50 til 200 mennesker. Og i dette rum har man stået og følt sig som vidne til noget helt specielt. Koncerterne har printet sig ind på nethinden og sat sine spor resten af livet. Jo, man husker de store koncerter, men intet kan sammenligne sig med de små, intime koncerter«, skriver bandet i en pressemeddelelse.
Det stemningsfulde orkester har tidligere leveret musik til film som 'Miami Vice' og 'Drabet' og syntes derfor, at Christiania-biografen ville være et passende sted at spille.
Billetter kan købes via billetlugen.dk.
Blue Foundation på Byens Lys
Fredag den 2. maj klokken 22:30
Lørdag den 3. maj klokken 19:30 og 22:30
Søndag den 4. maj klokken 19:30 og 22:30
Entré: 185 kr. + gebyr i forsalg
Anmeldelser
Live-anmeldelser