?uestlove hjælper Al Green på nyt album

  • Michael Gaunt
  • 27. marts 2008, 15:58
  • Print

Den efterhånden 61-årige soulcrooner Al Green har på sit kommende album 'Lay it Down' allieret sig med ?uestlove (billedet), der normalt håndterer trommerne i hiphopgruppen The Roots. ?uestlove har delt producertjansen på albummet med producer/sangskriver James Poyser, der har produceret for en lang række neosoul-artister som Erykah Badu, Common og Lauryn Hill.

Albummet vil udover de to producer-essers lækkerier også byde på duetter med nyere navne som John Legend og Corinne Bailey Rae. »Det er interessant at se den kunst, der opstår når man giver de unge folk lov til at forsøge sig. Det er smukt!«, fortæller en begejstret Al Green til Billboard.com.

Al Green har udgivet plader siden starten af 70'erne, men fik en fortjent revival da hans gamle hit 'Let's stay together' medvirkede i Quentin Tarantinos kultfilm 'Pulp Fiction' fra 1994.

'Lay it Down' udkommer den 26. maj.



  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag