Lily Electric drager på Danmarks-turné
- Michael Gaunt
- 19. marts 2008, 14:18
Det er et Lily Electric med vind i sejlene, der nu pakker tourbussen for at drage Danmark rundt. Det danske band er netop hjemvendt fra USA, hvor de har spillet ni koncerter, blandt andet på den store branchefestival South By South West i Austin, Texas.
Den 31. marts udkommer bandets debutalbum, 'You're in the Painting You Saw', og i den forbindelse kan den Berlin-bosatte indiekvartet altså opleves ved en række koncerter i det danske. Udover Vega i København er det blandt andet en lille håndfuld høj- og efterskoler, der får fornøjelsen af at lægge venue til bandets iørefaldende melodier og stilsikre rock.
Hvis du vil have en forsmag på albummet kan du allerede nu se videoen til førstesinglen 'Don't Change the Suit when it's You' (instrueret af den engelske kortfilminstruktør Mark Walker) på bandets Myspace.
Lily Electric
19.03 Musikcafeen, Aarhus
27.03 Roter Salon, Berlin
28.03 Release koncert, København
03.04 Kunsthøjskolen, Thorslund
04.04 Elværket, Holbæk
05.04 Studenterhuset, Ålborg
10.04 Ikast Idrætshøjskole, Ikast
11.04 Horsens Statsskole, Horsens
11.04 Grenaa Gymnasium, Grenaa
25.04 Antje Øklesund, Berlin
08.05 Tommerup Efterskole, Assens
09.05 Brenderup Højskole, Brenderup
09.05 Nørre Aaby Efterskole, Nørre Aaby
10.05 Posten, Odense
15.05 Vega, København
Anmeldelser
Live-anmeldelser