Mystery Jets laver pop-plade med Erol Alkan
- Niklas Krigslund
- 29. februar 2008, 12:51
Efter den vildtvoksende 'Making Dens', der ifølge Soundvenues anmelder bestod af »tankespind, rablerier, skæve eksistenser« og »nære venskaber mellem katte og mus« er engelske Mystery Jets snart klar med en mere fokuseret pop-plade under titlen 'Twenty One'.
»Vi ville have, at den skulle være ren og med mindre pynt, at elementerne står klarere og ikke er bygget op af lag på lag, så vi har trimmet det ned, hvilket er en meget pop ting at gøre«, siger forsanger Blaine Harrison til gigwise.com.
Som producer på albummet, har kvintetten valgt landsmanden Erol Alkan, der har remixet navne som Hot Chip, Chemical Brothers og Klaxons, og selv har en stribe af hits bag sig.
»Han er jo hovedsageligt kendt for electro-musik, og vi plejede ofte at tage til hans klubaften 'Trash'. Vi gav ham vores demo-cd, som han spillede uden at lytte til den først. Han løber den slags risici og på grund af det, ender ting, som ikke burde virke, med at virke i studiet«, fortæller Blaine Harrison.
'Twenty One' er ude den 1. april.
Anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop
Anmeldelser
Live-anmeldelser