Busta Rhymes til Danmark

  • Niklas Krigslund
  • 27. februar 2008, 10:19
  • Print

Siden de tidlige dage i Leaders of the New School er Busta Rhymes gået fra at være en splejset teenager med dreadlocks til en steroidetung superstjerne (uden dreadlocks!) og en stribe af hits og svimlende salgstal bag sig. Til maj kan han opleves på Store Vega i Danmark.

Selvom han efterhånden har været 18 år i gamet, viser hip hop-veteranen stadig ingen tegn på træthed, og for tiden arbejder han på sit ottende album under arbejdstitlen 'Back on My BS'.

Den nye plade følger op på 'The Big Bang' fra 2006, som Soundvenues anmelder gav fire stjerner og beskrev som »tæt på at være hans bedste, siden Busta Rhymes for alvor bragede ind på hiphop-scenen med den klassiske debut 'The Coming' fra 1996«.

Koncerten på Store Vega er i øvrigt langt fra den første, Busta Rhymes giver på disse kanter. Sidst danskerne fik fornøjelsen af rapperens karakteristiske flow var i KB Hallen i 2006, hvor han også spillede en udsolgt koncert tre år tidligere.

Til at hjælpe sig denne gang har han sit crew Flipmode Squad, der blandt andet tæller den kvindelige rapper Rah Digga.

Forsalget er startet via Billetnet.dk.

Busta Rhymes
Onsdag den 14. maj, kl. 20
Store Vega, København
Entré: kr. 350,- plus gebyr.



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag