Nye navne klar til Pop Revo

  • Michael Gaunt
  • 25. februar 2008, 14:49
  • Print

Er du også ved at være godt og grundigt træt af den tilsyneladende endeløse række af bands, der efterhånden påklistrer sig mærkatet 'indie', uden overhovedet at vide hvad det betyder? Så er Pop Revo-festivalen i Århus højst sandsynlig noget for dig.

Festivalens ambition er at skabe en festival for de 'sande' indiebands. Bands hvor 'indie'-prædikatet rent faktisk betyder, at de er uafhængige. Pop Revo præsenterer derfor i starten af maj en vifte af kompromisløse og søgende bands, der primært prøver at skabe noget unikt, uden at have det hurtige pladesalg og kulørte magasinforsider for øje.

Festivalen har netop offentliggjort tre nye navne til årets program. Der er tale om danske Speaker Bite Me, Loppen-aktuelle The Brunettes samt det skotske enmandsforetagende Momus.

Speaker Bite Me (billedet) er et af dansk alternativ rocks absolutte flagskibe. Bandet har siden 90'erne begået sig i Sonic Youth-inspireret støjrock, men da gruppen sidste år udgav den legesyge comebackplade 'Action Painting', havde Signe Høirup Wille-Jørgensen og co. valgt at skrue ned for støjen og op for eksperimenterne. Det vellykkede album blev her på Soundvenue belønnet med fem stjerner.

Bag navnet Momus gemmer der sig den excentriske skotte Nick Currie, der siden start-80'erne har sunget sine litterære og selvreferentielle tekster henover alt fra postpunk og naiv electro til Jacques Brel-viser og singer/songwriter-inspireret folk. Momus har udgivet i omegnen af 20 albums i eget navn, senest 'Ocky Milk' fra 2006.

The Brunettes er en new zealandsk boy/girl-duo, der begår sig i postpunket 60'er-pigepop. Duoen spiller i forbindelse med danmarksbesøget og på Loppen den 30. april.

Tidligere offentliggjorte navne er Xiu Xiu og 18th Dye. Festivalen løber af stablen på Studenterhuset i Århus den 2. og 3. maj.



  
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02