Robyn-produceren Kleerup til Danmark

  • Niklas Krigslund
  • 21. februar 2008, 10:58
  • Print

Havde det ikke været for produceren Kleerup, så er det tvivlsomt, om Robyn for tiden ville være i gang med sit store internationale radio comeback. Han er nemlig arkitekten bag den svenske sangfugls landeplage 'With Every Heartbeat', og til maj kommer han til Danmark for at spille på Rust.

I hjemlandet blev sangen egentlig først udgivet som en forløber for Kleerups soloalbum, men siden er nummeret blevet et kæmpehit, og med vanlig svensk sans for markedsføring bliver den nu genudgivet i resten af verdenen under Robyns navn og på hendes nystartede selskab Konichiwa Records.

Men uanset, hvilket navn der står først, så har de to i fællesskab skabt en sand ørehænger, og det bliver spændende at se, om Kleerup kan træde ud af skyggen og vise, hvad han ellers har at byde på under, hvad der højst sandsynligt, er et dj-set. De nysgerrige kan varme op til aftenen ved at klikke sig ind på Kleerups Myspace og lytte nærmere her »

Kleerup
Fredag den 23. maj, kl. 24
Rust, København
Entré: kr. 60,-



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag