Lækkerier på Loppen

  • Michael Gaunt
  • 18. februar 2008, 16:18
  • Print

Spillestedet Loppen på Christiania bliver for tiden ved med at tilføje spændende navne til deres forårsprogram. I dag er endnu to interessante bands blevet tilføjet programmet, der allerede tæller The Hidden Cameras, Adam Green, Patrick Watson og Sunset Rubdown.

Den 30. april lægger Loppen scene til den new zealandske duo The Brunettes (billedet), der er i deres udtryk trækker veksler på så forskellige ting som New Yorks eksperimenterende postpunkscene og 60'ernes amerikanske pigepopgrupper. Duoen har udgivet debutalbummet 'Structure & Cosmetics' på legendariske Sub Pop, og varmer på deres igangværende turné op for indiefavoritter som Shout Out Louds og Broken Social Scene.

Godt og vel en måned senere, nærmere bestemt den 24. maj, er det så de psykedeliske amerikanere Evangelicals' tur til at lægge Loppen ned. Bandet, der vel bedst kan beskrives som en støjende lillebror til de ligeledes Oklamhoma-baserede særlinge i The Flaming Lips, udgav deres anden langspiller i januar, og her bed Soundvenues anmelder specielt mærke i bandets alsidige forsanger: »Frontmand Josh Jones synger som en engel, men skifter til tider brat over i en desperat skrigen med en ordentlig gang effekt på vokalen. Andre gange synger han pivfalsk og lader nærmest sin vokal flyde med strømmen, men evner også den høje smukke falset, som bringer minderne om Jeff Buckley tilbage«.

The Brunettes
Onsdag den 30. April
Loppen, København
Entré: 80 kr.

Evangelicals
Lørdag den 24. Maj
Loppen, København
Entré: 70 kr.



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag