Soundvenue High 5: Lily Electric helt til tops

  • Niklas Krigslund
  • 11. februar 2008, 13:40
  • Print

Danske Lily Electric forviser Spleen United fra førstepladsen og debuterer som duks, mens Yoav følger sin koncert på Lille Vega op med en tredjeplads på listen. Nick Cave & The Bad Seeds glider ned på fjerdepladsen lige over Tone, der hænger fast med det yderste af neglene på helt i bunden for anden uge i træk.

Den alternative rock dominerer de nye contenders, hvor der også er nye toner fra en gammel dansk darling, der er tilbage efter 13 års pladepause.

Første contender er amerikanske Team Waterpolo med 'Letting Go' og deres kontante og lige-ud-ad-landevejen indierock. Mere afdæmpet og spartansk er Throw Me the Statues klassiske indiepop på 'Young Sensualists', der også byder på lidt melodisk historiefortælling.

Electroclash-divaen Miss Kittin er tilbage med 'BatBox' fra sit nye album af samme navn, den stærkt eksperimenterende engelske kvartet Clinic lyder næsten tilgængelige på melodiske 'Free Not Free', og endelig er der langt om længe nyt fra dansk/tyske 18th Dye, som kan krydre sit comeback med en placering på næste uges listen med 'Soft the Hard Way'.

Benyt dine tre stemmer og deltag automatisk i lodtrækningen om cd'er fra High 5-kunstnerne. Denne uges albumvindere er Gunnar Hedal fra Lyngby og Julie Hausted fra Brønshøj.

Lyt og stem på Soundvenue High-5 her»



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag