Tapes 'n Tapes udsender opfølger
- Niklas Krigslund
- 22. januar 2008, 09:23
Det amerikanske indierock-band, Tapes 'n Tapes, er klar med opfølgeren til debuten fra 2006. Albummet hedder 'Walk It Off' og kommer på gaden til april.
Kvartetten brød igennem i 2006 efter længere tids skriverier på blogs, og bliver ofte nævnt som et af de bedste eksempler på, at succes ikke længere afhænger af pladeselskaber. Debuten 'The Loon' solgte således 10.000 eksemplarer i USA, før bandet overhovedet havde en kontrakt.
Soundvenues anmelder sammenlignede gruppen med Pavement og Pixies og skrev i sin fem-stjernede anmeldelse: »At løsrive sig fra denne plade er ikke let, for Tapes 'n Tapes langer bare den ene velsmagende guitarmelodi efter den anden over disken«.
Som producer på den nye plade har kvartetten valgt den tidligere Mercury Rev-bassist, Dave Fridmann, som også har produceret for navne som Flaming Lips, Low og Clap Your Hands Say Yeah.
'Walk It Off' udkommer den 28. april.
'Walk It Off'
1. 'La Ruse'
2. 'Time of Songs'
3. 'Hang Them All'
4. 'Headshock'
5. 'Conquest'
6. 'Say Back Something'
7. 'Demon Apple'
8. 'Blunt'
9. 'George Michael'
10. 'Anvil'
11. 'Lines'
12. 'The Dirty Dirty'
13 'Link-arrow'
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop