Courtney Love udpeger Kurt Cobain-skuespiller

  • Niklas Krigslund
  • 14. januar 2008, 10:49
  • Print

Courtney Love har valgt skuespilleren Ryan Gosling (billedet) til at portrættere Kurt Cobain i en kommende film om Nirvana-frontmanden. Ryan Gosling er kendt fra filmen 'Half Nelson', hvor han også spiller en stofmisbruger. Rollen som Love selv går til Scarlett Johansson. Det skriver mirror.co.uk.

Filmen 'Heavier Than Heaven' er baseret på Charles Cross' biografi af Kurt Cobain, og den bliver produceret af Love, der vil følge optagelserne tæt. »Hun vil være på settet hele tiden og hjælpe Scarlett og Ryan med at forstå, hvordan det var, at være en del af det mest berygtede par siden Sid og Nancy, « siger en kilde til sitet.

Historien om Kurt Cobain er tidligere blevet fortalt på to meget forskellige måder i Nick Broomfields konspirationsdokumentar, 'Kurt & Courtney' og Gus Van Sants meditative spillefilm, 'Last Days'.

'Heavier Than Heaven' forventes at få premiere senere i år.



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag