Trent Reznor er skuffet over download-salgstal

  • Niklas Krigslund
  • 8. januar 2008, 14:05
  • Print

Det ser ikke ud til, at Radioheads banebrydende distributionsmodel virker lige godt for alle. I hvert fald har Nine Inch Nails-forsangeren, Trent Reznor nu afsløret på sin hjemmeside, at kun 18,3 procent ud af de 154,449 brugere, der har downloadet Saul Williams' 'The Inevitable Rise and Liberation of NiggyTardust', har valgt at betale. Trent Reznor var producer på albummet, der kunne downloades gratis eller købes for en maksimum pris på fem dollars.

»Jeg troede, at hvis du tilbød hele pladen gratis i fornuftig kvalitet - uden nogen forpligtelser - og tilbød en nem måde, hvorpå man tydeligt kan støtte kunstnerne direkte, og tilbød pladen til en utvivlsomt lav pris, så ville folk 'gøre det rigtige',« skriver han. Samtidig glæder han sig dog over det store antal downloads, og den eksponering, det har medfulgt.

Salgstallet skal også ses i lys af, at Saul Williams seneste album fra 2004, 'Saul Williams', solgte omkring 33,897 eksemplarer, som ikke er langt fra de 28,322, der har betalt for deres download. Desuden er der ifølge Trent Reznor, ikke er brugt en krone på marketing.

Som vi tidligere har skrevet, så var salgsmodellen ifølge Reznor selv en forbedret udgave af Radioheads banebrydnende gratisudgivelse. Indtil videre har Radiohead ikke afsløret, hvor mange downloads 'In Rainbows' nåede op på, men i en pressemeddelelse fra november oplyste internetovervågningsfirmaet, Comscore, at 38 procent betalte, hvilket svarer sig til to ud af fem brugere. Den gennemsnitlige pris var på seks dollars.



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag