Pete Doherty har planer om solokarriere
- Adam Thorsmark
- 27. november 2007, 13:26
En sjælden gang imellem lykkes det Pete Doherty at komme i mediernes søgelys, uden at det relaterer til hans rockstjerneeskapader. Baby Shambles-forsangeren er nemlig gået i gang med at indspille sange til et kommende soloalbum.
Ifølge NME har Doherty sammen med produceren Jake Foir allerede færdigindspillet tre af de 12 planlagte nye sange til Dohertys første soloudspil. Foir udtaler, at musikken »lyder langsommere og mere intim end Baby Shambles«, og at »Pete skriver mere universelt i stedet for personlige oplevelser«. Albummet er sat til at udkomme til sommer.
Imens Pete er røget ind og ud af fængsel og afvænningsklinikker, har Baby Shambles-kollegaen, trommeslageren Adam Ficek, startet et nyt lo-fi akustisk sideprojekt. Det har fået navnet det adelige navn Roses, Kings, Castles, og allerede nu kan man høre den første sang på soloprojektets MySpace.
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Anmeldelser
Live-anmeldelser