Nyt My Bloody Valentine-album bekræftet

  • Jette Lin Nielsen
  • 8. november 2007, 15:51
  • Print

Lige siden frontmand Kevin Shields i starten af 2007 udtalte, at han og resten af My Bloody Valentine »er 100% sikre på, at vi vil lave et album, med mindre vi dør eller noget i den stil« har rygterne floreret om et kommende album fra det legendariske shoegazer-band. Men først nu bekræfter Shields, at et nyt album er på vej.

»Det bliver udsendt i år, og jeg ved stort set, hvordan det kommer til at lyde, for det er allerede tre fjerdedele færdigt. Det lyder ligesom os - anderledes, men ikke radikalt. Folk vil tænke: »Jo, det lyder ligesom My Bloody Valentine««, udtaler Shields i et kommende indslag, der vil blive sendt den 12. november på Vbs.tv i programmet 'Soft Focus'.

Da bandet efter de to albums 'Isn't Anything' og 'Loveless' gik i 1995 i opløsning, fortsatte guitarist Bilinda Butcher og Shields det musikalske samarbejde, der resulterede i et halvfærdigt album. Det nye album er i virkeligheden en færdig udgave af projektet fra 1995 plus nyt materiale og en håndfuld sange fra perioden omkring 1993.

I august kunne Soundvenue fortælle, at kilder tæt på bandet bekræftede en genforening som opfølgning på Shields' udtalelser i januar. Efterfølgende har bandet oprettet både en Myspace-side og en officiel hjemmeside, men først nu er et egentlig album blevet bekræftet.



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag