Einstürzende Neubauten giver dansk forårskoncert

  • Jette Lin Nielsen
  • 31. oktober 2007, 14:30
  • Print

Første gang Einstürzende Neubauten spillede i København var i det hedengangne Ungdomshuset tilbage i 1982. Siden har det banebrydende band i mere end to årtier løbende gæstet Danmark med deres overvældende sceneshow. Senest spillede de for et udsolgt Store Vega i forbindelse med deres 25-års jubilæum i 2005, og til foråret kommer Blixa Bargeld & Co. igen på besøg.

Det eksperimenterende ensemble har gjort det til deres mission at bryde med musikalske konventioner både på scenen og i studiet. Orkesteret indspillede således det forrige album 'Perpetuum Mobile' med installerede webkameraer i studie, så bandets fans kunne følge indspilningsfase og kommunikere direkte med bandet med feedback.

På scenen fortsætter bandet deres utraditionelle tilgang og har i deres unge anarkistiske dage både boret scenegulve op og hældt knust glas ud over publikum. Med de seneste album har Einstürzende fundet en mere rolig og meditativt stil, hvilket også kommer til udtryk i mere nedtonede sceneshows.

I sidste uge udkom det nye album, 'Alles Wieder Offen'. Om albummet beskriver berlinerne: »Einstürzende har altid skabt deres eget musikalske kosmos, men med 'Alles Wieder Offen' er dette kosmos mere udstrakt end nogensinde«.

Forsalget starter den 2. november via Billetlugen og landets Fona-butikker.

Einstürzende Neubauten
Onsdag den 30. april 2008, kl. 20.00
Store Vega, Enghavevej 40
Billet: kr. 285,- + gebyr



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag