Talking Heads-frontmand genopliver Os Mutantes

  • Adam Thorsmark
  • 22. oktober 2007, 09:05
  • Print

Efter knap 30 års pause blev Os Mutantes (billedet) sidste år genforenet, og det er ikke gået David Byrnes næse forbi. Forsangeren fra new-wave-generalerne i Talking Heads udgiver den 13. november et live dobbelt-album og dvd fra Os Mutantes' genforeningsturné på hans selskab, Luaka Bop.

Becks album 'Mutations' fra 1998 havde næppe fået sit navn eller indeholdt sangen 'Tropicalia', havde det ikke været for brasilianske Os Mutantes og deres psykedeliske prog-pop, der stod som det vigtigste musikalske indskud i slut-60'ernes latino-kunstnerbevægelse, 'Tropicalia'.

Os Mutantes-guitaristen, Sergio Baptista, udtaler nu om genforeningen og de kommende liveudgivelser til Spinner.com: »Stjernerne må have stået rigtigt. Jeg følte Os Mutantes blev nødt til at dukke op på ny så folk kan relatere direkte til os«.

Blandt gruppens fans finder man The Flaming Lips, som sidste år udtalte til Rolling Stone: »Et band, der kalder sig for 'mutanterne', kan kun være vores brødre«. Tilbage i 1993 forsøgte Kurt Cobain, der også var meget betaget af gruppens lyd, at få gruppen genforenet. Dog uden held.

Os Mutantes har endnu ingen planer om at indspille nyt musik, så indtil videre må man nøjes med den dobbelte liveudgivelse til november.



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag