- Adam Thorsmark
- 28. september 2007, 11:44
Tidligere i år kunne vi skrive, at Stephen Malkmus mente, hans nye album var »67.4685% færdigt«. Nu kan Pitchfork fortælle, at den tidligere Pavement-forsangers fjerde soloalbum udkommer marts 2008 på Matador.
Dermed må vi stadig vente et halvt år på opfølgeren til 2005's 'Face The Truth', der ifølge Soundvenues anmelder viste, at »slacker-kongen stadig er i form«, nu 18 år efter Pavement blev dannet.
Den 41-årige forsanger, der tidligere arbejdede som sikkerhedsvagt, har igen forenet sig med sit faste backingband, The Jicks. Sammen har de siden 2001 udgivet tre, og nu snart fire, album.