50 Cents karriere i fare

  • Adam Thorsmark
  • 12. september 2007, 14:13
  • Print

»Hvis mit nye album ikke sælger mere end Kanye Wests, er jeg færdig med hiphop«. Så kontant lød udmeldingen fra 50 Cent, da han for et par uger siden skråsikkert udfordrede Kanye West. Det skulle han nok ikke have gjort. I går udkom begge kunstners album i USA, og 50 Cent har ikke kun høstet dårligere anmeldelser. Salgstallene ser heller ikke for gode ud, skriver BBC i dag. Hvis tendensen fortsætter, og 50 Cent er en mand, der sætter handling bag sit ord, bliver 'Curtis' altså det sidste musikalske pip fra 'Fiddy'.

Det betyder, at Kanye West kan begynde at smile igen. Nu ser han nemlig endelig ud til at vinde en konkurrence, efter at han i søndags tabte i alle fem kategorier, da han var nomineret i til MTV Video Music Awards. Her udtalte han sur og skuffet: »Giv en sort mand en chance«, og henviste til sidste års nederlag ved de europæiske MTV Awards i København.

Dengang stormede Kanye West scenen og afbrød Justice vs. Simians takketale, efter de havde slået ham i kategorien 'årets video'.

50 Cent har for nyligt udtalt sig om konkurrencen på amerikansk tv: »Jeg føler mig som Muhammed Ali lige nu. Alle har tænkt sig at se kampen, men de ønsker ikke nødvendigvis, at jeg skal vinde«. Som det ser ud nu, kunne han ikke have mere ret. Kun tiden vil vise om 'Fiddy' har tænkt sig at droppe musikkarrieren. I så fald får Kanye én mindre konkurrent, der kan 'stjæle' priser fra ham.



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag