Amerikansk hiphop i krise

  • Adam Thorsmark
  • 5. september 2007, 11:26
  • Print

På mandag udkommer både Kanye West (billedet) og 50 Cent med nye album. Og som en 'beef' har sidstnævnte sagt at han vil opgive hiphop, hvis hans album sælger mindre end Kanye Wests album.

Det er måske ikke uden grund, at 50 Cent bekymrer sig så meget om pladesalg, selvom han ifølge Forbes Magazine var den næstrigeste rapper i 2006 efter Jay-Z. Hiphop-salget i USA er nemlig styrtdykket mere end andre genrer siden 2000.

Den 1. september skrev Guardian, at salget af hiphop-plader i USA er faldet med 44,4% siden 2000 og 30% bare i forhold til sidste år. Eskay, skaberen af Nah Right, en populær hiphop-blog, forklarer til Guardian: »I dag ser vi alt for mange 'ringetone-rappere', der i bund og grund er one-hit wonders«.

Hans synspunkt understøttes af Jeff Chang, forfatter af hiphop-historiebogen 'Can't Stop Won't Stop'. Han mener dog, at faldet ikke udelukkende skyldes faldende kvalitet, men yderligere er et udtryk for en for en væmmelse overfor, hvad hiphop repræsenterer i dag. »Mange føler at genren er blevet en tegneserieagtig parodi på sig selv«, udtaler Chang.

Men også industrien bærer en stor del af skylden. »Den malker gamle køer, indtil de er tørre, og dræber kalve, før de er vokset op. Industrien må forandre sig«, konstaterer Chang, der dog peger dog på enkelte lyspunkter i den dystre realitet. Progressive rappere som Common og Talib Kwali landede nemlig på henholdsvis første- og andenpladsen på salgslisterne med deres nye album i sidste måned.

Om 50 Cents konkurrence kan sparke gang i salget, eller om han kvitter branchen, finder vi ud af i næste uge. Da Eksay blev spurgt, hvem han heppede på i salgskampen mellem Kanye West og 'Fitty Cent', lød hans svar i hvert fald prompte: »Kanye all day, baby!«

Både Kanye Wests 'Graduation' og 50 Cents 'Curtis' udkommer på mandag.



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag