- Adam Thorsmark
- 22. august 2007, 10:56
Den svenske kniv skal hamre på de amerikanske søm. Olof Dreijer fra The Knife er blandt en håndfuld af anerkendte navne, der skal remixe 'Year Zero', Nine Inch Nails' femte reelle studiealbum.
'Y34RZ3R0R3M1X3D', 'Year Zero Remixed' skrevet på hacker-kode, kommer også under kærlig behandling af Interpols Sam Fogarino, Ladytron, Saul Williams, The Faint og Fennesz. Det skriver Pitchfork Media i dag.
Blandt rygterne til de resterende sange er New Order-bassisten Stephen Morris og de to producer Switch og Paul Epworth.
Sidste uge kunne vi rapportere at konceptet bag det roste 'Year Zero'-album også bliver til et tv-show.
En udgivelsesdato på 'Y34RZ3R0R3M1X3D' er endnu ikke fastslået.