Hot Chip remixer Kraftwerk
- Adam Thorsmark
- 16. august 2007, 11:51
»Kraftwerk har for vane at skrive smukke melodier«. Sådan lyder de beundrende ord fra Hot Chip-sangeren Joe Goddard til nyhedssitet Resident Advisor.
Han har sammen med resten af gruppen besluttet sig for at remixe to numre fra Kraftwerks seneste studiealbum, 'Tour de France'. Til opgaven har de delt sig i to - måske ligefrem Hot og Chip - der tager sig af numrene 'Aerodynamik' og 'La Forme'.
Sangenes originale ophavsmænd er ifølge rygterne på vej med et box-set med titlen 'Der Katalog'. Et samlerobjekt med otte Kraftwerk-albums i digital remastering samt nye coverdesign og sjældne billeder.
Hot Chips remixes bliver udgivet den 17. september.
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop
Anmeldelser
Live-anmeldelser