Dansk musik spilles mere
- Thomas Meesenburg
- 27. juni 2007, 16:08
Foreningen KODA har netop udbetalt årets afregning over musik spillet i det offentlige rum til sine medlemmer. For 2006 uddeles omkring 95 millioner kroner til 8442 af foreningens medlemmer, og det er fem millioner mere end året før, hvilket tyder på, at der bliver spillet væsentligt mere dansk musik på landets radiostationer og spillesteder.
Sangeren Ivan Pedersen, der er med i medlem af KODA's råd, udtaler: »Årets store afregning fra KODA betyder rigtigt meget for dem, der har musikken som levevej. KODA-pengene, lagt sammen med indtægter fra fx koncerter og albumudgivelser, sikrer, at der hele tiden skabes mere god musik i Danmark«.
Det er dog kun relativt få musikere, der får mange penge ud af KODA's udbetaling. Kun 185 medlemmer får over 100.000 kroner i lommen. Herimellem kunne være medlemmerne af electropop-duoen Nordstrøm (billedet), hvis hit 'Berlin' sidste år var det mest spillede på P3.
Anmeldelser
Live-anmeldelser