Eagles of Death Metal ikke på Roskilde Festival
- Thomas Meesenburg
- 22. juni 2007, 14:20
Det amerikanske garagerock-band Eagles of Death Metal har meldt afbud til årets Roskilde Festival. Det fremgår i dag af festivalens hjemmeside, hvorpå man kan læse, at der endnu ikke forelægger nogen begrundelse for afbudet.
Dermed er det totale antal aflysninger nu oppe på fire efter amerikanske Slayer og Explosions in the Sky samt Kasai Allstars fra Congo tidligere har meldt fra.
Fans af Eagles of Death Metal har dog en ny mulighed for at opleve bandet på dansk grund, når de giver koncert på Voxhall i Århus den 11. august.
Anmeldelser
Live-anmeldelser