Future 3 bliver til People Press Play

  • Thomas Meesenburg
  • 9. maj 2007, 16:23
  • Print

De herrer Thomas Knak, Anders Remmer og Jesper Skaaning har i mange år været ledende figurer på den danske elektroniske scene, både i det fælles Future 3/System og i diverse soloprojekter. Nu har de i samarbejde med sangerinden Sara Savery dannet bandet People Press Play, der sender deres selvbetitlede debutalbum på gaden den 4. juni.

Stilmæssigt er der et stykke vej fra Future 3's eksperimenterende electronica til People Press Plays vokalbårne numre med analoge instrumenter. Stilen er luftig electropop, der smyger sig om Sara Saverys eftertænksomme og melankolske stemme. Sangerinden har tidligere medvirket på Blue Foundation-medlemmet Tobias Wilners sideprojekt Bichis album 'Notwithstanding'.

People Press Play kan desuden opleves live tre gange de kommende måneder. På Musikcaféen i Århus den 18. maj, samt på årets Roskilde Festival og årets Copenhagen Jazz Festival.



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag