- Thomas Meesenburg
- 25. april 2007, 10:39
The Broken Beats-frontmanden Kim Munk kan opleves på årets Spot Festival i samarbejde med Sorten Muld-medlemmet Henrik Munch. Sammen står de bag projektet Munch & Munk, der vil fortælle en historie med temaet det gode/onde.
Også den tidligere Love Shop-sanger Jens Unmack er blevet tilføjet Spot-programmet. Unmack udgav i februar det anmelderroste 'Aftenland Express', der er produceret af Nikolaj Nørlund. Albummet er det andet album fra sangeren, der solodebuterede med 'Vejen Hjem Fra Rock'n'Roll' i 2005.
Endelig optræder pop-melankolikerne i Moi Caprice på Spot Festival, der tyvstarter torsdag den 31. maj og også vil byde på chill-out arrangeret af Stella Polaris og leveret af blandt andre Krede, Buda (Klovn) og Opiate.