Rhonda Harris og The Defectors til Spot Festival

  • Mikkel Rydzy
  • 28. marts 2007, 13:04
  • Print

Spot Festival har i dag offentliggjort 17 navne, der alle repræsenterer forskellige afkroge af rockgenren, til årets festival.

Blandt tilføjelserne er blandt andre den danske garagerockgruppe The Defectors, der tidligere på måneden udgav det Carsten Heller producerede-album 'Bruised and Satisfied'. Soundvenues anmelder skrev om albummet: »Den ellers så uregerlige rocklyd er iklædt en pondus, som er helt uhørt i genren, og især den tegneserie-agtige horror-del af albummet fungerer overvældende godt«.

Nikolaj Nørlund-projektet Rhonda Harris vil også gæste den århusianske festival. Bandet udsendte sidste år albummet 'Tell the World We Tried - The Songs of Townes Van Zandt', der var en hyldest til den mentalt skrøbelige country-legende Townes Van Zandt, som nogle steder er blevet sammenlignet med Bob Dylan i kraft af sit enestående sangskrivertalent.

Også Entakt, der i januar udsendte debutalbummet 'Træerne vokser ind i himlen', er i år at finde på årets Spot Festival. Et album, der af Soundvenues anmelder blev kaldt: »en debut, som afspejler et svimlende højt ambitionsniveau og en knivskarp, raffineret præcision, der mere end til fulde indfrier alle de forventninger, der blev skabt på basis af deres tidligere demomateriale«.

Dagens tilføjelser tæller desuden: My Midnight Creeps, The Goo Men, Cherry Overdrive, Deltahead, Mercenary, On Trial, Racetrack Babies, El Ray, One Eyed Mule, 1 2 3 4, Magenta Skycode, Port Largo, As In RebekkaMaria og Prins Nitram.

Årets festival vil omfatte omkring 90 koncerter rundt omkring i det centrale Århus og afholdes den 1. og 2. juni. En billet til begge dage koster 450 kr. + gebyr. Endagsbilletter vil komme i salg på et senere tidspunkt.



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag