Danske talenter udvalgt til Takeoff-koncert

  • Jesper Vestergaard
  • 1. marts 2007, 08:39
  • Print

De to danske upcoming bands, der kommer til følge de store navne på scenen på Store Vega til den anden Takeoff-koncert lørdag den 13. april bliver Spy In The Mes fra Odense og Marvel Hill fra Århus, der begge var at finde på den seneste Takeoff podcast.

The Spy in the Mes er et af de skøreste indslag fra den danske rockundergrund i år. Indimellem lyder det som David Bowie, ind imellem som Dead Kennedys, ind imellem som Beck i hans kække ungdom, og resten af tiden lyder det som noget der imellem og alligevel langt fra. Duoen med det kryptiske navn byder på skæv trash-pop, garagepunk, singer/songwriter og polka, blandet sammen i ét. I efteråret udgav de deres lovende debutalbum 'And that's why I breathe through the illusion of wanting to be used to be wanting to do' på The Kissaway Trails label Polynation Records, og igennem de seneste måneder er de yderlige begyndt at få et navn på de små scener med deres hyperenergiske liveshows, hvor besætningen udvides til op til syv medlemmer.

Marvel Hill med Tom Nielsens stærke stemme i front spiller rock i den mest moderne form. De tager afsæt i Radioheads kobling af elektronik og traditionel rockbesætning, men med et noget mere kraftfuldt udtryk, og ifølge bandet selv, inspiration fra rene elektroniske kunstnere som Chemical Brothers og Aphex Twin, peger det fremad mod fremtiden i et noget højere tempo. Med det succesfulde danske band Veto's front- og bagmand Troels Abrahamsen i producer-stolen på deres kommende debutalbum, går bandet da også et stort forår i møde.

Takeoff: The Fratellis, Brakes, The Spy In the Mes, Marvel Hill
Store Vega
Fredag den 13. april
Entré: kr. 95,-
Billetsalget starter 22. februar kl. 10:00 via Billetlugen, tlf.: 70 263 267, kl.9-18, www.billetlugen.dk, samt landets FONA-butikker.

Læs mere om Takeoff, lyt og download gratis podcasts her..



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag