Blue Foundation indtager Grand Teatret
- Erik Tygesen
- 24. januar 2007, 13:02
Fredag er der mulighed for at opleve et nyt nummer fra Blue Foundation i forbindelse med visningen af en koncert-video, der blev optaget til bandets støttekoncert i Ungdomshuset i november.
Den fem minutter lange video til nummeret 'Voices & Faces' viser liveklip fra koncerten og fotografier af husets brugere. Videoen er lavet som en hyldest til det lukningstruede Ungdomshus.
»Jeg synes, det er en pinlig sag. Det er et af Danmarks mest aktive spillesteder, men det er indenfor punk og ikke popmusik, og så er det ikke så populært. Det er meget underligt at lukke sådan et kulturhus«, udtaler Blue Foundations Tobias Wilner til iByen.dk.
Videoen vises i Grand Teatret i Købnehavn på fredag den 26. januar efter en introduktion af Scott Martingell, der er bedre kendt som MC Jabber, der er medlem af bandet. Efterfølgende vil man kunne opleve dj-sets fra Tobias Wilners soloprojekt Bichi, Opiate og PG.
Blue Foundation-video: 'Voices & Faces'
Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade
Fredag den 26. januar, klokken 20.50
Fri entré
Anmeldelser
Live-anmeldelser