Justin og Timbaland hjælper Duran Duran

  • Erik Tygesen
  • 21. december 2006, 11:09
  • Print

Det engelske band Duran Duran, der nok havde deres storhedstid i 80'erne, har fået Justin Timberlake til at medvirke med vokal på et nummer, og Timbaland til at produceret tre numre på deres kommende album.

Bandet har igennem længere tid gerne ville arbejde med netop Timberlake, så det var oplagt at kontakte ham og høre om han var interesseret.

»Han er et vaskeægte talent. Det faldt ham ganske naturligt at lave vokalarrangementer og melodiske strukturer sammen med vores forsanger Simon LeBon«, fortæller keyboardspiller Nick Rhodes til Billboard.com.

Om valget af hiphop-produceren Timbaland forklarer Nick Rhodes, »Jeg har personligt altid helst villet arbejde med hiphop-producere frem for rock-producere. Hiphop-producere finder altid noget frem i numrene, vi ikke selv har lagt mærke til«.

»På de tre numre som Timbaland har produceret, kan man sagtens høre, at der har været en anden inde over numrene, men det vil altid være vores LeBon, som binder det hele sammen«, afslutter Rhodes.

På det kommende album har bandet desuden sagt farvel til guitaristen Andy Taylor, som er stoppet, fordi han ville koncentrere sig om andre projekter.

Albummet forventes at udkomme til maj, hvorefter bandet drager på turné i løbet af sommeren.



  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag