Hør nye remixes fra Thom Yorkes soloalbum
- Erik Tygesen
- 12. december 2006, 13:12
Radiohead-forsanger Thom Yorke har lagt to remix fra sit soloalbum, 'The Eraser', ud på sit website.
»Til alle der har hørt 'The Eraser', er der nogle remixes på vej. Ja. Jeg blev spændt. Jeg har lyttet det igennem. Det er noget skræmmende noget«, har Thom Yorke med vanlig sans for kryptiske beskeder skrevet via Radioheads hjemmeside.
Numrene, der er blevet remixede, er 'The Clock' og 'Analyse', som er blevet bearbejdede af henholdvis Surgeon og Various Production.
Ifølge Thom Yorke vil numrene kun være at finde på websitet i en begrænset periode. Foreløbig er der lagt to numre op, men umiddelbart ser det ud til, at der vil blive lagt yderlige fire numre op, når man kigger på grafikken.
Nyheder
Features
Videoer
Top Tracks