- Erik Tygesen
- 7. november 2006, 13:42
Det danske uafhængige pladeselskab Bad Afro Records fejrer, for anden gang i år, 10 års jubilæum med koncerter på både Stengade 30 og Loppen, hvor de vil præsentere en bred vifte af kunstnere, som de har signet.
Det første arrangement foregår fredag aften på Stengade 30, hvor Baby Woodrose, Columbian Neckties og The Seventh Son optræder, og dagen efter indtager Bad Afro så Loppen, hvor The Flaming Sideburns, On Trial, The Defectors og Slideshaker vil levere gedigen garagerock.
Det er anden gang i år Bad Afro vælger at fejre sig selv. Allerede i foråret afholdt de deres første jubilæumsarrangement, netop fordi der fra selskabets side har været en smule uvished om, hvornår præcist i 1996 Bad Afro Records startede.
Bad Afro 10 års jubilæum part I
Live: Baby Woodrose, Columbian Neckties og The Seventh Son
Stengade 30, 2200 København N
Fredag d. 10. november, kl. 21.00
Entré: kr. 100,- + gebyr.
Bad Afro 10 års jubilæum part II
Live: The Flaming Sideburns, On Trial, The Defectors og Slideshaker
Loppen, Christiania
Lørdag d. 11. november, kl 21.00
Entré: kr. 120,-