Soundvenue holder releasefest på Loppen
- Cathrine Rodalgaard
- 20. oktober 2006, 11:00
Næste nummer af Soundvenue Magazine udkommer på onsdag, den 25. oktober, og det vil vi fejre i stor stil med et brag af en releasefest på Loppen i København.
Soundvenues releasefest vil gøre en helt almindelige onsdag helt ualmindeligt ved at diske op med en fristende popdrømmekage bestående af en dobbeltkoncert med henholdsvis de polkaprikkede retro-popprinsessser fra engelske The Pipettes (billedet) og de fremadstormende alt-pop ålborgensere fra Oh No Ono. Plus det københavnerbaserede dj-crew Kernefamilen, som vil vende aftenens plader, så dansefødderne ikke behøver at holde sig i ro før, imellem og efter koncerterne.
Det bliver pop till you drop. Så kom og tag en bid af den til lejligheden sammensatte drømmekage:
Soundvenue Releasefest
The Pipettes, Oh No Ono
Onsdag den 25. oktober kl. 21
Loppen, Christiania , København.
Entré: kr. 120,- (via Billetnet)
Deltag i konkurrencen om billetter til Soundvenues Releasefest her.
Koncerten indgår i programmet for Copenhagen Music Week, som afholdes i dagene fra 25. oktober til 2. november.
Anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop