Solomateriale fra The Pippettes-bagmand
- Erik Tygesen
- 19. oktober 2006, 14:46
Sangskriveren for The Pippettes, Bobby Barry kan andet end at kreere lettilgængelige popsange. Således præsenterer han med sit soloprojekt Monster Bobby, en samling numre uden de syngende piger med polkaprikkede kjoler i front.
Rent musikalsk placerer Monster Bobby sig et sted mellem akustisk lo-fi og simpel legesyg electronica. Han har skrevet kontrakt med det engelske pladeselskab Remake/Remodel, foreløbig har han dog kun udgivet en 7"-single, men han håber på at kunne udgive et helt album i løbet af det næste års tid.
Bobby Barry kan desuden opleves i en ganske anden rolle, nemlig som guitarist i The Pippettes backingband, The Cassettes, når de sammen med Oh No Ono optræder til Soundvenues releasefest onsdag d. 25. oktober på spillestedet Loppen.
Anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop