- Cathrine Rodalgaard
- 28. september 2006, 13:44
I næste uge indtager Nordens største hihop-festival Train i Århus, med et program der både byder på hiphop-scenens nationale og internationale navne.
Festivalen løber over tre dage, fra den 5. til 7. oktober, og de udenlanske optrædende tæller blandt andre west-coast legenden MC Eiht, Cali Agents, J-Zone, Supastition, Jus Allah og Chief Kamachi og Ghostface Killah (billedet). Imens den danske scene bliver repræsenteret af navne som Static & Nat Ill, Revoltage, Kasper Spez, Fler Farver og THC.
Festivalen vil udover musik også byde på workshops med de optrædende musikere, samt danseforestillingen 'Gadens historie' med Per V. Freestyle Phanatix, Turkman Souljah og Human Beat Box.
Fredag og lørdag aften inviterer Århus Took It også til afterparty på Fabriken, hvor tyske dj Mad, Den sorte Skole, Rasmus Schack og Rob Monies med flere vil vende plader, imens der vil være livekoncerter med norske Gatas Parlament og Sweet Connection.
Århus Took It
Torsdag den 5. - lørdag den 7. oktober
Train, Toldbodgade 6, Århus
Entré: kr. 400 .- for alle dage eller kr. 175. - pr. dag (via Billetnet)